Til minde om et langt og godt liv

2013 Judith 95 aar_edited-1

Min mor Judith Hansen døde den 7. september 2016 . Tilbage er minderne om et langt og indholdsrigt liv.

Mor tog mellemskoleeksamen i Rønne og arbejdede som ekspedient forskellige steder i Rønne inden hun i 1937 blev ansat i Klemensker brugs. Da hun blev gift med min far, Anker Hansen, i 1939, opgav hun sit selvstændige job og deltog aktivt i arbejdet på handelsgartneriet Rosenvænge, Bedegadevej 25 i Klemensker. Hun blev meget hurtigt engageret i forskellige tillidshverv. I 1949 var hun med til at oprette andelsforeningen Kølehuset i Klemensker. Fra engang i 50’erne var hun også aktiv i Klemensker Brugs bestyrelse.

Efter en svær sygdomsperiode i 1955 ændredes hendes liv på forskellige måder. Hun måtte kompensere for engagementet i det hårde arbejde med gartneriets dyrkning af grøntsager for i stedet at levere blomster til de mange hoteller på Nordlandet og til blomsterbutikkerne, som fandtes dengang. I midt 1960 startede hun med at undervise på aftenskoler rundt omkring på Bornholm. Hendes flair for håndarbejde blev til kurser – jeg husker perioder med skindhandsker, lampeskærme og hæklede huer. Hendes turer til undersøgelser på Rigshospitalet i København blev altid udnyttet til indkøb af al slags hobbyting, som blev brugt til igangværende og nye projekter.

I 1968 startede hun – som 50årig -på familievejleder-uddannelsen. Som nyuddannet blev hun den første, der fik job – i en nyoprettet stilling som familievejleder i Hasle Kommune.  Hendes engagement og empati kom mange familier til gode. Hun kunne med sine kontakter løse problemer som især mange børn fik glæde af. Nye regler om visitationskrav og frygten for ikke at kunne klare jobbet, førte til skift af arbejdsområde fra børn til de ældre. Hun blev leder for hjemmehjælpen indtil hun blev pensioneret i 1983.

Hun har været medlem af Sklerose-foreningen på Bornholm i 1960-70’erne og sad i en lang periode i landsforeningens repræsentantskab.

Da min far kom på plejehjem i Hasle i 1988 og døde i 1989, opfordrede jeg mor om at skrive små historier om sit liv.  Historier, der fortæller om forskellige emner, f.eks. om Kølehuset og om hendes arbejde i Brugsen. Hun gav sig også i kast med egentlige erindringsskriverier. Hendes barndom og ungdom prægede hende hele livet på godt og ondt. Hendes forældre var dybt engageret i pinsemenigheden, hvilket hun levende skildrer. Stik imod hensigten skabte det splittelse i hendes sind.  Hun løsrev sig fra forældrenes dominans, men var resten af sit liv præget af dybliggende angst – om synd og skyld. Hendes erindringer er skrevet til os børn og vores børnebørn, men de fortælles på en måde, der fortjener er større læserkreds, hvorfor jeg har besluttet at offentligere dem på min hjemmeside.

Hendes barndom rummede også positive ting. Hendes mors omsorg for andre mennesker i nød arvede hun og det har præget hendes arbejde som familievejleder. Pinsemenighedens glæde for sang og musik skabte grundlaget for mors evne og lyst til at skrive lejlighedssange. Mor har skrevet sange til mange fødselsdage, bryllupper og jubilæer. Et par mapper fyldt med sange fra 1950’erne tyder på at lejlighedssangene skal tælles i adskillige hundrede.
I 1988 solgte far og mor Rosenvænge og flyttede til Bjørnemøllevej 11 i Klemensker. Her boede hun til december 2012. De sidste år tilbragte hun på Plejecenteret Snorrebakken, afd. A. Her mødte hun kærlig omsorg og varme som hun og ikke mindst jeg og mine søskende satte stor pris på.

Ære være hendes minde.

7. september 2016

Jesper Vang Hansen

 

Læs Judiths historier her: