Judiths barndom – tro og brydninger

Jeg har længe ønsket at skrive – skrive ned om det jeg har mødt og oplevet – men jeg har ikke kunnet komme igang – dagene har været fuldt optaget af mange forskellige gøremål – der har ikke været ro til at sætte sig her og skrive – lade tankerne løbe – der har altid været forstyrrelser – men nu føler jeg at tiden er der.

Jeg vil prøve at gå tilbage – det må være hvad min mor har fortalt. Først må jeg fortælle om min mors mor, Margrethe – der som ung pige rejste over. Hun var datter af Jesper Andersen – havde en selvstændig mening – var blevet forelsket i en gårdmandssøn – men om hun blev svigtet – om han ikke var baptist, ikke havde den rette tro.  Hun fik plads på Holbækegnen – lærte Hans Larsen at kende – gift – fik børn – som hun ikke ønskede at få.  Min Mor Ane Kirstine var et meget følsomt gemyt – hun græd meget – var angst – har altid været meget bange for om “andre” ikke syntes om hende. Mor rejste til Bornholm på ferie hos sin Moster Julie – her traf hun Far Johannes Vang, der var forlovet med en anden – Mor blev “dødelig” forelsket i Johannes. Mor tog plads hos Doktor Pedersen i Hasle –

Mor blev baptist (det som hendes Mor var flygtet fra) – blev forlovet med Far – gift – og kom til at bo i et nyt Murermesterhus i Søndergade i Hasle, det eneste hus i Hasle der havde “træk og slip” i Hasle. Far var Mejerist – havde været over  og lært ostefremstilling – kom så til Svalhøj Mejeri og havde her en god stilling.  Jeg blev født 9 måneder efter Brylluppet. Når Mor havde travlt i Hus og Have blev jeg sat i en høj Barnestol ved Vinduet så jeg kunne se Børnene lege ude på Gaden – jeg faldt i søvn – siges der – mange gange her i stolen.

Det næste min Mor har fortalt er at vi flyttede til et gammelt hus i Bæla, dette til stor sorg for Mor, der skulle forlade sit dejlige Hus – men da Far kunne tjene Penge ved Salg – og købe billigt – så blev det bestemt – Mor har aldrig sat sig op imod Fars ønsker – heller aldrig senere i livet (Jo een gang – det kommer jeg til senere).

På landet skulle Mor så passe en Ged, som hun var meget bange for + et par Grise – om der var et par Køer husker jeg intet om – men den Ged har Mor fortalt os piger om hvor bange  hun var for at “mødes med den”. Mor måtte cykle ind og handle – hun måtte gå med hullede sko – hun har fortalt, hvor bange hun var, når de var til Bønnemøde – hvor hun knælede til Bøn – om nogen skulle se hendes hullede sko – hun klippede Aviser ud til bunde og la’i dem. Da Bodil blev født i Bæla kan jeg huske at jeg skulle gå en tur med en stor Pige – jeg var ikke klar over hvorfor – jeg- vi fik Bolchepose med og skulle være ude på en lang tur. Der var også kommet en Kone – Hermandine – ud til Mor, så jeg regnede med der skulle slagtes gris.

Jeg husker ikke meget fra dette Bæla udover at der var en Dam på den anden side af Vejen, hvor vi legede med potteskår og andet.- Og den helt store oplevelse var når Mor rejste til Bedstemor i Knabstrup, hvor vi også legede med Potter og Kar, som vi fik fra Teglværket. Jeg kan ikke huske at Far var med på disse Besøg – Far var ikke velset i Mors Familie, han var en stor “Egoist” har jeg hørt – både af Bedstemor og Moster Ellen og forresten også af Bedstemor i Vedby -han sagde aldrig Mor til hende, men omtalte hende altid som “Stedmor”.  Jesper Andersens Datter Julie kom som Husbestyrinde hos Farfar, men på betingelse at måtte tage sin åndsvage søster Laura med – som hun havde lovet at passe til hun døde.
Mor, der holdt meget af sin Moster Julie og som jo også blev hendes Svigermor – kom meget til Bedstemor i Vedby (som jeg kalder hende). Jeg tror at Mor i sit ægteskab havde det svært – og jeg tror hun betroede sig meget til Julie. Da Julie endelig blev gift med Fars Far fødte hun en datter, der fik navnet Judith – men Judith døde – og for at trøste, lovede Mor, at om hun fik en Datter skulle hun kalde hende Judith. Bedstemor og jeg har altid været meget gode Venner – og jeg kan se hendes stue for mig – Sofa m. hvide hæklede nakke- og armbetræk – et ovalt bord – hvor der altid var en hvid Betlehelmsstjerne eller Husfred. Bogskab – to stole – et Gulv der var blanklakeret og ganske mørkt. I forstuen var der et lille tilstødende værelse med en stor høj seng med store Dyner og et hæklet Sengetæppe. Overalt var der hæklede Gardiner. I Hverdagsstuen var der ved siden af Kakkelovnen en stor Stol – det var Bedstefars – ved siden af en spytbakke – og på den anden side en Stol, der var Lauras – her sad hun med nogle Strimler af klude som hun slog om fingrene og man sa’, at hun strikkede Strømper – der var foran et firkantet bord en stor Slagbænk – der var skrive¬bord og et Bornholmerur. (Dette ur står nu i Baptistkirken i Rønne. Alt blev efter Williams død testamenteret ti Baptistkirken).
Der var en dør ind til Bedstemors soveværelse – her kom ingen ind – men jeg husker at når Laura begyndte at blive urolig gik Bedstemor hen og tog hende i Forklædeselerne – førte hende ind i det værelse og ud igen efter et Øjeblik – så hun må have haft en stol med en spand under hvor hun blive af med Urin og Afføring. Det hændte at Bedstemor ikke havde været opmærksom – da tog det længere tid – da havde Laura tisset på sig.

Jeg er kommet lidt lang i min Barndom – kan jeg se – jeg må tilbage.

Vi flyttede fra Bæla til et lille elendigt Hus i Gulerodsgade, dette var kun midlertidigt – vi skulle flytte til Østergade 5 – men – som sædvanligt fik Far “gevinst” ved salg og sluttet så af med Huset i Østergade – herfra husker jeg mere – jeg kom i “Pogeskole” – det var det der nu blir kaldt “Børnehaveklasse” – dette måtte der betales for – men Far og Mor havde jo råd – og det var en slags status at kunne sende sit Barn i betalingsskole – det var hos to gamle Damer “Frøkner” – jeg husker ikke hvad vi lærte, men jeg fik hver måned en seddel med hjem og så gav Mor mig en Konvolut med Penge i som jag havde med næste dag. Det mest spændende var når Bagerens Søn havde fødselsdag, så fik vi rigtige Kager – de andre inkluderet mig havde jo ikke “Bagerkager” med når vi havde fødselsdag. Men jeg havde jo andet at være ferm over – min Onkel var Byens Fotograf  og boede på Torvet – her blev vi Bodil og jeg ofte fotograferet -og vi blev udstillet i en glaskasse der hængte udenfor.

Så kom den rigtige Skolegang – jeg var altid pænt klædt på – Mor syede selv – og jeg var agtet i skolen både af Elever og Lærere. Jeg havde lange Fletninger ville meget gerne være kortklippet “Pagehår” men det var SYND – det var imod Bibelens skrift – og den har Mor og Far overholdt til “fuldkommenhed”. Der var meget der var SYND og det gjorde mig meget bange – jeg var så bange for at gøre noget forkert for Gud så mig jo – og jeg ville nødig ende i Helvede – dette har igennem min opvækst og den første del af min ungdom plaget mig – indtil jeg løsrev mig fra mine forældre – gik mine egne veje – og blev nu af Far og Mor kaldt et “Syndens Barn”.
I Østergade 5, Hasle havde jeg en god Barndom – fik lov i første, anden og tredie klasse, at invitere til Fødselsdag med Chokolade. Der var en Pige (Slagterens) som ingen kunne lide – hun var fin og dominerende – hun blev ikke indbudt – hun kom alligevel og have fine – dyre Gaver med til mig – det var jeg ikke ked af – men de andre tøser var det – for hun ville bestemme hvad vi skulle lege – og jeg kunne ikke så godt sige HOV – når jeg af hende havde fået den flotteste Gave.
Mit arbejde hjemme (når der skulle komme fremmede) var at tørre Symaskinen af for støv – jeg hadede det – der var så mange snirkler, at det føltes helt uoverkommeligt at komme i alle “krogene”.

Vi flyttede så til Rønne, hvor jeg begyndte i 4 Klasse på Østre Skole, jeg må her fortælle at min Far var gået ind i Pinsemenigheden – Folkersen hed en Evangelist der “Omvendte” Far. Mor var fortvivlet – Mejeribestyrer Ebbesen talte meget med min Far – og sa’ at han regnede med Far som sin Efterfølger – men Far sa’, at han havde fået Guds Kaldelse – skulle gå ud med Guds Budskab skulle sælge Blade – “Korsets Evangelium” og “Kirkeklokken” – samtidig skulle Mor være Pedel og Rengøringskone i Pinsemenighedens Lokale der lå i Skolestræde og ud til Provstegade fik vi en gratis Bolig. Mor fandt sig i det – det var en god stor Bolig, stor Gårdsplads, 2 store Stuer – 2 store Værelser på Loftet og ude på Loftet blev der indrettet et lille Værelse som Bodil og jeg måtte rykke ud i når der kom Pastorer og Evangelister på Menighedsbesøg – så måtte Mor rede op til dem – give Mad o.s.v. – men Mor fik nu Status – der kom Kone fra landet – Mor fik Æg – Fjerkræ – Grøntsager o.m.a. det blev jo et Samlingssted for Folk der tilhørte Pinsemenigheden.

Vi Tøser fik iskager af de unge Fyre som imellem møderne gik tur på Torvet – vi rendte efter – så det var spændende. Der var midt om sommeren Sommerstævne – så lejede vi Teaterkøkkenet – Mor stod for maden –  havde masser af Koner til hjælp – der kom mange svenske Pinsefolk der var udflugter til Johns Kapel – Hammeren og vi var med – det var nu en spændende tid Far var i “Centrum” og sa’ “HALLELUJA” så det rungede i hele Mødelokalet – og Folk sa’: “det var Broder Vang – det”. Mor var den der trøstede og hjalp – mange udefra Landet kom til hende og fik udløst deres bekymringer – Mor lavede Kaffe (Kaffe m/Richs) og de var glade og tilfredse når de igen kørte hjem og den der var allermest glad – det var Mor – vi hørte når hun fortalte Far om besøgene – Fars kommentar var Nå-Nå og Ja-Ja – jeg tror knapt han hørte efter.

Far var meget optaget af Menigheden og hans Bladsalg – hans Slagord: “Ja, jeg kommer med noget Godt i Tasken”. Dette hører vi endnu – d.v.s. om Anker skal forklare hvem han er gift med, siger han – jeg er gift med hende hvis Far havde “noget godt i Tasken” så ved alle hvem jeg er. Den sidste oplysning 18/1 88 gav han til en Dame i Vang som også bliver kørt til Plejehjemmet  – så vidste hun hvem jag var.

Min skolegang – kom i Mellemskolen fra femte Klasse – havde 3 nære Veninder – klippede i smug Filmstjerner ud – det var på mode – turde ikke have dem hjemme – men gik til Dagmar hvor vi byttede billeder. Dagmars Far var Pølsemester på Slagteriet – og vi kunne risikere han kom hjem lidt slingrende – så forsvandt vi lige så stille. Dagmars Mor var lille og tynd – Rengøringskone. Dagmar var en meget intelligent Pige og fik tilbudt gratis plads på Statsskolen – hun var altid Nr.1.

Jeg husker en fødselsdag hvor mine Veninder og jeg skulle en tur omkring Torvet – jeg havde i fødselsdagsgave fået nye Laksko – de var for store – de skulle vokses til – og jeg havde et grusomt besvær med at holde med på Fødderne – men vi gik langsomt og samtalen var hvordan man fik Børn og hvordan man fødte dem. Den ene af pigerne sa’ at man havde en brun streg på Maven, den blev skåret op – jeg besluttede da, at jeg skulle ihvertfald ikke have Børn – jeg må have været c. 12 år – jeg vidste intet om hvordan man fik et Barn – det blev der ikke talt om – jo, vi talte om at først skulle man have sin menstruation – det vidste jeg heller intet om – og først da en af Pigerne spurgte om jeg ikke havde lagt mærke til at nogle af Pigerne ikke gjorde Gymnastik med fik jeg da at vide hvorfor. Efter dette gik jeg og kikkede efter i Bukserne om der skulle være kommet noget, men det tog tid – dog syntes jeg at engang var der noget der lignede Blod – så jeg spurgte om fritagelse – Nå – så er du også med på det hold sa’ lærerinden – men det var snyd og nu var det bare om at regne een måned frem for det var jo flovt. Vi havde Gymnastik med ældre Klasse d.v.s. 1 og 2 mellem 3 og 4 mellem, og det var jo mest de ældre der havde fritagelse. Der var et par Piger der var meget “fremmelige” i min Klasse – og Rygterne gik hvad de lavede – men det var meget anstændige Piger jeg var veninder med. Når der var Klassefest – var det “synd” at gå med til dette – for der blev jo danset – så jeg led af Tandpine den dag der var fest – men min Mor skrev en sang som gjorde stor lykke – og hvor der også stod at Judith led af Tandsmerter – der blev så skrevet et kort til mig med navne – hvor de ønskede mig god bedring – både Lærer og Elever. Jeg ville meget gerne have været med – jeg var engang på Skoleudflugt til Almindingen der blev danset i Kyllinge¬moderen – jeg stod og så på – en af Lærerne kom hen og spurgte om jeg ville danse med ham – men jeg sa’ at jeg ikke kunne danse – og jeg ikke brød mig om det. (det var en stor løgn – jeg ville meget gerne danse, men turde ikke). Dette med at danse holdt sig helt op i alderen også efter Giftermålet med Anker – men jeg havde jo den skræk i mig, om min Far og Mor fik det at vide – så ville de både blive bedrøvede og vrede – men jeg tog mod til mig alligevel – tog med Anker og Theodor til et Foreningsbal og Theodor fik mig ud at danse – og jeg kunne danse og fra den dag har jeg altid elsket at danse. Min hemmelighed over for mine Forældre holdt sig længe. Jeg husker endnu min Mors forargelse at gamle Karoline Larsen havde været til Familiefest hvor hun havde danset, og min Mors kommentar:”hvor kunne hun dog gøre sådan en syndig handling”. Det kunne min Mor ikke forstå – når hun næste den næste dag på Bønnemøde kunne stå op og bede højt til Gud, det gik over Mors forstand.

Jeg tog 4 mellemskoleeksamen – mine Veninder gik videre i Realen – Lærerne ville have jeg skulle fortsætte – men jeg var skoletræt – jeg var med i Menighedens Sangkor – jeg var med til møder – jeg var med i Søndagsskole – og møder for unge. Al min tid gik til dette – Lektielæsning blev skubbet til side, jeg var da bange for at jeg var syg – min Hals var meget hævet og øm.

Jeg fik Plads i Bageriudsalg hos Frk. Lorentzen i Store Torvegade – og var her i to år. Min første løn var 15 Kr pr. md. Jeg betalte 5 Kr. for Kost og Logi hjemme. Jeg stod stadig i Menigheden – stod og spillede Guitar på møderne ved Havnen – men jeg var ikke lykkelig – jeg blev forelsket i en Bydreng som kom med Brød – men turde ikke se til den side han var – der var flere end ham jeg blev forelsket i – en anden ung Mand gik hver aften forbi og skævede op til Vinduet når jeg var på arbejde – da havde vi jo åbent til Kl. 10 hver aften – og nogle aftener måtte jeg jo være der så Frk. Lorentzen kunne have fri – hun skulle gerne i Biografen når der kom en ny Film, mange gange ville hun give så jeg kunne se et dansk stykke – men nej – jeg “brød mig jo ikke om at gå i Biografen.”

Da jeg havde været der i to år i brødudsalget og ikke kunne få mere end 25 Kr. pr. md i løn flyttede jeg til Jenny Holms Tricotage i Søndergade – Løn 50 kr og efter c. 1 år 75 kr –  men ikke højere – var der i 2 år og flyttede så til Klemensker Brugs – her blev lønnen 125 kr. = første Lønningsklasse – første Ekspeditrice i Manufakturafd – havde frie hænder til Indkøb o.s.v. Boede på Brugsens Loftsværelser sammen med en anden Ekspeditrice + på et andet lille værelse på Loftet boede Husjomfruen.
Jeg fjernede mig mere og mere – eller løsrev mig mere og mere fra Hjemmet – så nu min Far og Mor i et andet Lys. Hævede min Forlovelse med Hartly Kofoed (denne forlovelse var arrangeret af min Mor) kom meget hos min Tante og Onkel Ipsen – Holger (min Fætter) og jeg var begge ansat i Brugsen – og vi var glade for hinanden – havde mange Hyggetimer på Loftet.

20-1-1988
Jeg må se at komme videre i mine erindringer. Jeg har glemt noget som i grunden er eller var en stor oplevelse. Jeg fik en brugt Cykel – jeg må have været 7 år – Far havde fået den af Mejeribestyreren – hans Datter som var ældre havde i fødselsdag fået en ny Cykel med Bremse på – så jeg fik den gamle hvor Pedalerne løb rundt hele tiden. Jeg skulle så lære at cykle – hvem der holdt bagi – kan jeg ikke huske, men pludselig slap de -og jeg cyklede selv kunne ikke stoppe og endte i en stor flok Nælder i Østergade.

Dyrlæge Malling boede for enden af Østergade -jeg var på alder med Agnete – vi var meget sammen – gik i samme klasse – og var sommetider på besøg hos hende – hendes søster Merete der var på Bodils alder var syg – hovedet dinglede hun rystede meget – kunne næsten ikke tale – jeg var bange for hende. Der var meget fornemt i dette Dyrlægehjem – og ikke hvem som helst fik lov til at komme indenfor her. Jeg kan også huske når Mor skulle have nogle Varer hentet hos Købmand Regnersen – så fik jeg lov til at købe for 1 øre Bolcher – jeg fik et Kræmmerhus m/ Bolcher i. Jeg gik også i Klasse med Købmandens Datter Esther og her var det også spændende at komme til Fødselsdag.- en Forretning har altid haft en tiltrækning på mig. To andre Piger husker jeg – Lilly – der havde et underligt blegt Ansigt – dårlig vejrtrækning – døde – at nogle døde kunne jeg ikke forstå – den anden hed Margith – en frisk rask pige – hun druknede – dette var forfærdeligt. Deres Ansigter husker jeg endnu.

Bodil ringer – det gir et afbræk i mine tanker jeg fortæller hende at jeg er ved at skrive – og så begynder Bodil: – Ja, det var en underlig barndom vi havde – Far sa’ altid – først Gud – så  Menigheden – så Børnene. Og må  var et Piv – hun sa’ – åh mit Hjerte – hør – og Bodil og Fars kommentar var altid – Jo, det slår da endnu – Bodil og Mor var altid på “kant” med hinanden. Bodil siger hun husker Far som en der altid lugtede så dejligt af Sæbe – hun fik ofte mareridt om natten – gik så ind til Far og sa’ at hun havde drømt så fælt – så var Far så dejlig at krybe ned hos – og nød duften af Sæbe og varmen. Far har altid været meget renlig – proper – skilning i Håret – perfekt – altid ren skjorte – altid hvidt overtræk på sin Kasket. Børn på landet troede det var Politiet når han kom med sin Bladtaske. Bodil og jeg havde fra vort Tagvindue mange sjove oplevelser – der lå en Beværtning ikke langt fra os – og det hændte der kom “særlig en “der holdt taler på hjørnet af Provste og Nellikegade om det så hændte det var regnvejr sa’ han: “nå det regner – ja når det regner – så regner det jo ligeså godt på mig som på alle andre borgere i staden”. Samme “fulderik” vandt engang en stor gevinst – købte sig et stort Hus i Storegade – drak “huset” op – og flyttede tilbage til det gamle “Skur”.

 

Bodil og jeg havde en “Kælling” der hed Anna Pedersen – hun stod i Menigheden, sang og spillede Guitar i Strengekoret – hun var altid på nakken af os. Vi var jo forfærdelige – gik m/ Alpehuer – og moden var at sætte den lidt på skrå med en pyntenål i – hun rev Huerne af os – og sa’, vi var nogle “ugudelige” tøser der kun tænkte på verdens tant og fjant. Stod vi i koret – følte os pæne og smarte – kunne hun stå bagved og skubbe til Alpehuerne – som efter hendes mening skulle sidde lige på hovedet. Hun havde onde øjne – og fik os ofte til at græde – Mor kunne heller ikke lide hende – hun gjorde også Mor fortræd, men Mor turde ikke sige hende imod – Mor ønskede fred for alt i Verden.

En anden ting Bodil og jeg tit har drøftet som Voksne – er Mors indflydelse på Far. Hvis der var noget vi brændende ønskede os – sa’ Mor altid – det må jeg spørge Far om, jamen sa’ vi så – vil du spørge ham – så han siger Ja. Hvis nu Mor godt syntes vi skulle have lov – sa’ Mor med optimist stemme – synes du ikke osse det, Far – og Far sa’ Jo. Men var det ikke Mors ønske – sa’ hun med en pessimistisk røst – det synes du ikke – vel Far – og Far svarede NEJ. så var sagen afgjort. Far anede ikke hvad han sa Ja og Nej til – lyttede kun efter Mors stemme. Dette var vi meget forargede over, og tit tryglede vi Mor om at få Far til at sige Ja.
Tit har vi grinet af Mor og Far – når Far ringede hjem til Mor og sa’: “Jeg sover hos Anna Klausen i Nat”. Det var en Enke der boede i Aarsballe – når vejret var dårligt – Sne – sjap – og det var aften og i Anna Klausens stue var der varmt – Støvlerne blev tørret på Kakkelovnen – der blev lagt en varm Mursten i Gæstesengen – der var altid et solidt varmt Måltid – så det var dejligt at overnatte der – men Mor var lidt eller meget ked af det – og gik der flere dage hvor han ikke havde været hjemme var hendes humør slået helt ned. – Vi husker at når Far så kom hjem -havde Mor så meget at fortælle – om hvad der var sket – hvem der havde været – hvem hun havde talt med – og der hviskedes til langt ud på Natten – og Fars NÅ og JA kunne høres – men når dette Ja og Nå ophørte – hørte vi ikke Mor hviske længere – så var vi klar over at Far var faldet i Søvn.

Mor gik jo meget i detaljer – var meget følsom – det var Far ikke – så mange gange kunne han ikke følge Mors tankegang. Det var meget om Menigheden – Forstanderne -der taltes om – deres måde at lede et møde på – det kunne være “diktatur” af den værste slags. En gang hvor Mor ikke kunne være med længere – og hvor hun sa’ Far imod – og hvor hun tog til Orde – sa’ sin mening – kom jeg hjem i min Middagspause – hvor jeg måtte tage affære. Hos os boede dengang en familie som havde gået fallit (Bagermester Espersen fra Vang) da Far og Mor havde nydt meget godt i deres Velmagtsdage – tilbød de dem at bo hos os indtil de fik et andet sted at bo. Bodil og jeg flyttede så ud på det åbne loft, hvor der var tømret et lille værelse sammen. Mor og Far beholdt deres eget Soveværelse og Espersens med deres to børn fik vores Soveværelse (det var i Provstegade) de fik “Beststuen” og fik Vaskehuset med Primus + der blev delt Spisekammer der var temmeligt stort – men disse “fine Venner” + Mor gik hinanden på nerverne. Da der så samtidigt var Krise-Splittelse i Menigheden blev der hver formiddag holdt Bønnemøde inde hos Espersens – Forstander Janssen (en Diktator) ledede mødet – Far var med – der skulle “renses” ud, alle dem der ikke holdt med dem – men her sa’ Mor stop – hun ville ikke være med til sådan noget. Netop denne dag hvor jeg kom hjem – lå Mor og græd oppe på soveloftet – jeg hørte på hvad der var sket – og i det samme kom Far – forstanderen og et par andre op ad trappen – de skulle “drive den onde ånd ud af Mor” – men da blev jeg vred – hvis de vovede at gøre noget – så ville jeg ringe til Politiet – og hvis de prøvede på at nærme sig ville jeg sparke dem ned ad trappen – jeg var desperat, først da “vågnede” Far op af sin “trance” og indså det tossede han havde gået med til – hele redeligheden faldt til ro – Espersens flyttede – Forstanderen sa’ sin “Gerning” op – rejste fra Øen – han rejste rundt i Sverrig (han var Svensker) for at Samle ind til sit Kald som Missionær i Afrika – men fik Hjertestop da han en aften stod mit i sin Prædiken – var død på stedet – så var den —- slået.
Om samme Mand kan siges – hans første Kone døde i Barselsseng – han fandt hurtigt en anden og før deres Giftermål overraskede Mor dem i “underbukser” – hun skulle ned med en Besked. Dette var for Mor helt utilgiveligt – det var at “bedrive hor” og dette var nok stødet til at Mor ikke Kunne lide denne Mand – og så var han Forstander for en Menighed – hele Mors Sjæleliv var rystet – om Fars var det – ved jeg ikke, han har nok bare sagt, nå!Den samme Mand fik mig til – ikke at gå til Alters – ved Menighedsmødet den første Søndag i Måneden var der Vin og Brød. Jeg hentede Vinflaskerne nede i Storegade hos Købm. Delgren eller var det Dalbom han hed – det var en bestemt slags frugtvin – hos bager Didriksen hentede jeg et stort franskbrød (jeg var en stor skolepige dengang – må have gået i Mellemskole). Før at Vin og Brød var delt om – fik vi af Forstanderen en streng formaning om at bøje Hovederne – bede om man var værdige at modtage dette Herrens måltid – for hvis man havde syndige tanker ville man drikke sig en dom til – og det var det værste man kunne gøre – dette rystede mig – der var ingen glæde – der var angst – jeg syntes ikke jeg var værdig – der var mange jeg syntes var “dumme” væmmelige og mest den mand der stod der og talte til os – han velsignede Vinen – brød brødet og sendte det så afsted med Ælstebrødrene – der jo var Tjenere i Menigheden – jeg tog ikke imod mere – og har heller ikke gjort det siden. Jeg har drøftet dette senere – ikke med mine forældre – men med Provst Rode (engang jeg talte med ham, jeg var familievejleder for en enlig Mor – hvis dreng ikke havde fået Navn, selvom han var 3 år) jeg har også talt med min Kusine Margrethe  om det – og de har begge sagt – at om end man er den største Synder – er man velkommen at gå til Herrens Bord. Men i mig er der slået noget i stykker, der ikke kan heles.

Som jeg før har skrevet fjernede jeg mig mere og mere fra både Hjem og Menighed – og jeg meldte mig ud, efter jeg var kommet til Klemensker.

Det er idag d. 26 Jan 1988. Jeg har ligesom kommet bort fra mit “tidligere liv” der har været så meget at tænke og være optaget af: Inge er ved at købe Hus – jeg der har sendt Ansøgning til Social og Sundhedsforv. om at komme ind i Systemet til Pensionistbolig m/ 3 Værelser – jeg føler at jeg igen er ved en ny Skillevej. Jeg har efterhånden været ved mange Veje – hvor jeg måtte tage stilling til – hvad jeg skulle – men hidtil føler jeg, at jeg har fundet ud af den “rigtige Vej” – men vil jeg også gøre det nu? Om “Rosenvænge” nu skal forlades (Anker vil ikke) her har trods alt, mit Liv været, selvom jeg mange gange har været langt nede og ønsket at gå fra det hele, men når jeg nu ser tilbage på de 48 år, har der været meget at være glad for – det største er – Anni – Inge og Jesper,de tre har været ægteskabet værd.
Jeg må nu tage mig sammen – der er meget at skrive om – men først må jeg gøre Barndommen færdig. En ting som jeg som Barn (må have været c. 12 år) var at jeg fik lov at hjælpe til på Børnebiblioteket. Jeg lærte at sætte Bøger på plads – finde Bøger o.s.v. Jeg tror, at det var fordi, jeg ofte kom for at låne Bøger – min Mor læste meget – men gik ikke selv og lånte – jeg fik så lov at gå og hente til Mor + mig selv. Det var Forfattere som Anna Bådsgård – Morten Korch og ja alle dem som Mor syntes der var værd at læse – det hændte at jeg af Bibliotekaren (en Dame) blev sendt ind i det store Bibliotek for at finde de Bøger som min Mor ønskede. Både Far og Mor læste meget. De havde selv bøger (dem Far solgte) når der kom en ny – blev den forsigtigt sprættet op – læst – diskuteret – solgt. I Reolen der hjemme var der kun få bøger – men mange-mange bøger er blevet læst af Far og Mor. Der var een “forbudt” Bog – d.v.s. for os Piger – den var låst ned i Skrivebordet – men da vi først havde opdaget den – så vi vort snit til at kigge i den – når Forældrene var borte. Det handlede om “Menneskets indretning” der var Billeder om fødsel – ja alt om Kroppens funktioner. Engang opdagede Mor at jeg kiggede i Bogen -og hun blev både “rystet og gal” – at det var ikke noget jeg skulle kigge på.

Som Barn hørte jeg om “Verdens undergang”. Far læste meget i Bibelen i “Johs. Aabenbaring” – om de plager der skulle komme over Jorden – før Jesus genkomst – Engang var der en Stjerneregn -det ene stjerneskud efter det andet fulgte vi den aften – dette var – sa’  Far og Mor – tegn på at Verden snart gik under. Jeg var bange – meget angst – jeg ville gerne leve – opleve – jeg var rystet over at Jorden skulle forsvinde. Far og Mor – syntes det var godt – at Verden med al dens Synd og Elendighed snart var slut – de havde jo noget bedre i vente.

Mens jeg nu skriver dette – kommer jeg i tanker om Mors ord – da hun lå på Sygehuset efter en Blodstyrtning – kom over det – og sa’: Jeg vil så gerne leve lidt endnu. Mor levede c. 1/2 år efter dette fik igen en Blodstyrtning – døde – 62 år. Bodil sa’ -at da havde hun sagt – nu vil jeg gerne dø. Dette med at dø – er noget mærkeligt – jeg var parat da jeg i dec. 1955 blev opereret -men da jeg igen kom mig var jeg bestemt ikke parat til at dø. Bodil og jeg taler tit om “dette at dø”. Bodil siger, hun har intet imod at dø nu – hun er ikke bange. Jeg vil nødig dø nu – der er så meget ved Livet -henne om næste hjørne – som jeg gerne vil opleve. Børnene – Børnebørnene – der er trods alt mange glæder ved Livet. Godt nok kan jeg være opgivende – træt og modløs – men jeg kan ikke “drukne” i dette – for mig har der altid været noget der er værd at leve for – og jeg er nysgerrig efter hvad der sker i “Morgen”. Det som jeg nu kan sidde og fundere over er: “hvad skal jeg gøre med alle disse Ting og Sager, som jeg har liggende – meget er unødvendigt – meget skulle kasseres – men så er det jeg tænker – jeg kunne få brug for det – lave noget ud af det”. – ? – Jeg kommer til at tænke på Piet Heins Grug “Hvis du ejer mere end 8 ting – er det tingene der ejer dig”. Så jeg må vælge -!-

År 37-38 – Brugsen – Gift i 39 – var i meget stor tvivl jeg var forelsket i en anden (han bor nu i Australien) jeg talte med ham et par dage før giftermålet – vi var ubeslutsomme – jeg var nok “skredet” for langt ud – så ingen vej tilbage. Jeg har kun een gang siden set ham – det var da jeg lå på Rigshospitalet den første dag, jeg var oppe efter operationen – sad i opholdsstuen – pludselig kom ham – men desværre var den tossede Ejner Hjorth også kommet – så vi fik ikke talt meget sammen. Han kom for at sige Farvel – han rejste til Australien – han var nu gift – havde Børn – havde hørt at jeg var meget syg – ville bare se mig – før han rejste.

Efter giftermålet – var der nok at tage fat på – jeg blev sat til at plante – luge – køre sten til Drivhus – kunne ikke finde ud af om det var søn- eller hverdag – det var et slid – jeg savnede min løn – begyndte at samle Blomster – solgte til Hoteller. Gerhard + kone  kom og holdt ferie (Dansk Folkeferie) alt dette for at tjene lidt ekstra. Krigen kom – rationering – omsyning – Mor var nu til stor hjælp – syltede – vaskede o.s.v. jeg var ude på Marken – samtidig blev både Anker og jeg “meget” udsvævende der skete ikke nok i vor tilværelse – der blev fester og Ballade – og der kom en tid som jeg vil fortrænge – ikke mindes.

Vi fik Børn i 1943 – 46 og 52 – om vi ikke havde fået disse – var jeg nok “udenfor denne Verden”. Men Jeg var træt – syg – og i 1955 kom jeg så på sygehuset hvor de opdagede at der var knuder i Halsen – Lymfekirtlerne – jeg kom på Finsens – men før jeg kom her, var jeg slået helt ud. Der var slået en Dør i – en anden blev åbnet – en ny Skillevej. Jeg kom hjem – og nu var det slut med at gå ude og slide – jeg gik lange ture for at få Blodet til at strømme igennem operationssnittet – der kom en ny tid – men jeg måtte nu finde andre veje for at få økonomien stabiliseret på. Det blev Aftenskolen – Hobbyarbejde – kom på kurser – kom ud mellem andre mennesker – som jeg fandt et fællesskab med. –
Opholdet på Finsens gav mig mange oplevelser og indblik i menneskers sind og tanker. Jeg lå på stue 13 sammen med Fanny Cerri og Fru Kemp – disse to mennesker var bare fantastiske – vi kom hinanden meget nær. denne oplevelse er et helt Kapitel for sig. Det var en lukket Verden Stue 13, men en Verden hvor det føltes som et helt Liv blev levet på 3 uger – dette gælder for Fanny og mig. Fru Kemp var ældre – hun sa’ hun havde levet et langt godt Liv og følte at nu var det slut – nå! men en ting ville hun gerne opleve – det var at hendes yngste søn fik sin Lægeeksamen – den fik hun – døde dagen efter. Fru Kemp sad tit på sin sengekant – så på os to andre når vi sov – ønskede vi måtte leve – men hun ønskede det ikke for sig selv. Hendes Mand og Børn kom hver dag og besøgte hende – de kom med alvorlige ansigter – hun sa’ jeg kan ikke holde Jer “Gravansigter” ud – gå nu hjem – hils Juletræet – (det var i Juletiden vi lå der) og når de så var gået – sa’ hun til os – bare de dog ville være lidt mere glade når de kom.
Fanny Cerri var lidt ældre end mig – hendes Mand og søn Frank 7 år – kom og besøgte og havde gerne hendes ynglingsblomster med. Hun havde været Pianistinde til Stumfilm, hun fik Kræft først i Bryst – så Binyrer – så i hele Kroppen og døde i foråret 1956.
Jeg husker hendes Ansigt – når hun havde det godt – når hun var forpint af smerter – når hun plagedes af Angst om Manden ikke kom en dag – om han var ude med en anden – hun var katolik – havde sin Rosenkrans – men det var så besværligt når hun ville bede – at flytte alle de perler – da vi begge kom på Rigshospitalet til den store operation, både for hende og for mig – gav hun mig korset som sad i Rosenkransen – dette skulle jeg beholde til at jeg var kommet over operationen – så skulle hun have det igen. Hun sa’ at hun havde bedt en bøn om at jeg måtte leve – og det ville jeg, om jeg havde korset hos mig. Hun havde ikke brug for det – for hun vidste at hun ville ikke komme over det. Da vi lå på Radiumstationen (før Rigsh.) gik vi tur på Gangen – vi gik forbi stue 11 – som blev kaldt “Dødens Stue” og vi talte om – at det var godt det ikke var os der lå der. Da jeg så – efter min Rekreation igen var hjemme – fik jeg et brev, hvor der stod – jeg er nu på Stue 11. – og ikke længe efter fik jeg brev fra hendes Mand at nu var Fanny ikke mere.
Jeg har hendes breve liggende – jeg vil læse dem igen før jeg skriver videre her – den tid hvor jeg lærte dette Menneske at kende – hendes kamp – tvivl – uro,

[Renskrift – til dels ordret – 1990,
Jesper Vang Hansen]